søndag den 5. juni 2011

Hæklede nålepuder

Små nålepuder hækelt af garnrester og pyntet med perlemorsknapper. Her er der hæklet med DMC-uldgarn på nål nr. 3, de færdige puder er ca. 8 cm i diameter. 

Slå 6 luftmasker op og saml dem til en ring. 
1. omgang: Hækl 12 fastmasker rundt om ringen med gult. Saml med en kædemaske og fortsæt med næste omgang, 
2. omgang: Her hækler du *2 fastmasker i den samme maske, 1 fastmaske i næste maske* og gentager omgangen rundt. Skift farve. 
3. omgang: Her øges maskeantallet ved 
at hækle *2 fastmasker i den samme maske, 1 fastmaske i de næste 2 masker* og gentager omgangen rundt. 
4. omgang: Næste omgang hækles der *2 fastmasker i den samme maske, 1 fastmaske i de næste 3 masker* og gentager omgangen rundt. Skift farve.
5. omgang: Næste omgang hækles der *2 fastmasker i den samme maske, 1 fastmaske i de næste 4 masker* og gentager omgangen rundt.
6. omgang: Næste omgang hækles der *2 fastmasker i den samme maske, 1 fastmaske i de næste 5 masker* og gentager omgangen rundt. Skift farve.
7. omgang: Næste omgang hækles der *2 fastmasker i den samme maske, 1 fastmaske i de næste 6 masker* og gentager omgangen rundt. 
8. omgang: Næste omgang hækles der *2 fastmasker i den samme maske, 1 fastmaske i de næste 7 masker* og gentager omgangen rundt.
På den måde får du med en sekskant.
Bryd garnet og hæft ender.
Hækl en sekskant magen til.
Læg de to sekskanter sammen vrang mod vrang og hækl dem sammen med en omgang fastmasker, hvor du kun hækler ned i den ene maskelænke, de to der støder mod hinanden. Inden du har hæklet hele vejen rundt, fyldes puden ud med pladevat, og det sidste stykke hækles sammen. 

Til sidste sys et kryds fra midten og ud til midten at de seks sider. Stram tråden til, og sy en knap på i midten på hver side af puden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...